Fysioterapi

Hvad er fysioterapi?

Fysioterapi er behandlingsmetoder og træning, der hjælper din krop til at fungere bedst muligt.

Fysioterapi er behandler og forebygger lidelser i kroppen og retter sig især mod de dele af kroppen, du bruger, når du bevæger dig fx dine muskler, led, nervesystemet og kredsløbet.

Lidelser som eksempelvis kan skabe smerte, ubehag eller som begrænser dig i dine daglige aktiviteter.

Fysioterapi kan være en effektiv metode til at kunne komme tilbage til arbejde eller sport efter en skade eller sygdom.

Kompetencer

Hos os er du sikret behandling af veluddannede og fagligt dygtige fysioterapeuter med forskellige interesse- og specialeområder indenfor alle områder af kroppen. Alle vores behandlere er certificerede inden for de områder de arbejder med og vi deler viden og erfaring internt i klinikken, hvilket gør, at du som patient hos os altid kan være sikker på, at du modtager den bedst mulige behandling baseret på faglige viden. Fysioterapeuterne videreuddanner sig løbende indenfor forskellige specialer og tilegner sig nyeste viden og tiltag indenfor faget. Vi sørger derfor altid for du tilbydes den bedst mulige behandling og behandler.

Behandling

Behandlingen bygger på en grundig undersøgelse og analyse af din kropsholdning og den måde du bevæger dig på. I forbindelse med undersøgelsen gennemgår vi fælles mål og en plan for dit behandlingsforløb. Herved sikres, at behandlingen og planen er målrettet netop dine problemer, ressourcer og behov.
Du skal regne med 30 minutter til første undersøgelse og behandling. Derved sikres, at der er tid til at skabe en grundig forståelse for din skade og hvordan vi kan hjælpe dig. Fysioterapeuten informere om relevante tiltag i hverdagen og vil instruere i øvelser samt træningsvejledning.

Oversigt over behandlingsformer

Fysioterapi

Akut fysioterapi

Osteopati

Indlægssåler

Akupunktur

Idrætsklinik

Senfølger kræft

Hjemmebehandling

Værd at vide om fysioterapi

Henvisning, tilskud mv.

Fysioterapi med tilskud fra sygesikringen

Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling og derfor kan du få tilskud til fysioterapi behandling. Med gyldig henvisning får du et tilskud på lige knap 40 % af fysioterapeutens honorar. Der er dog nogle betingelser der skal være opfyldt for at få tilskud:

  • du har en gyldig henvisning fra en læge
  • du benytter en fysioterapeut, der har overenskomst med sygesikringen
  • du bruger henvisningen fra lægen senest to måneder efter, at du har fået den
  • du selv skal betale resten af fysioterapeutens honorar

Fysioterapi uden tilskud fra sygesikringen

Hvis du ikke har en henvisning fra lægen, kan du stadig få fysioterapi, men så skal du selv dække hele udgiften da sygesikringstilskuddet bortfalder. Se priser på klinikkens takster uden tilskud fra sygesikringen her.

Hvis du er medlem af Sygeforsikringen “danmark” kan du få tilskud. Se gældende takster for fysioterapi.

 

Forsikringer

Du kan være dækket af en eller flere forsikringer, der helt eller delvist dækker udgifterne til fysioterapi:

  • En sundhedsforsikring du selv eller arbejdspladsen har tegnet
  • Fritids- eller ulykkesforsikringer

Vi samarbejder med de fleste forsikringsselskaber og kan i de fleste tilfælde afregne direkte med selskabet, men enkelte ønsker du selv betaler for behandlingen og får refunderet beløbet efterfølgende.

Ligeledes vil de fleste forsikringsselskaber kun yde dækning såfremt der foreligger en gyldig lægehenvisning. Kontakt evt forsikringsselskabet såfremt du er i tvivl.

Det er altid dit eget ansvar at holde styr på forsikringens betingelser og gyldigheden for dækningen.

Hvis du har en arbejdsskadesag kørende, kan du muligvis få dækket dine udgifter til fysioterapi. Kontakt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

Kommunalt tilskud

Du kan være dækket af et kommunalt tilskud til fysioterapi. Det fremgår typisk af dit medicinkort hvor meget tilskud kommunen yder.

Hvis du på ingen måde har penge til at betale din del af udgiften til fysioterapi, kan du søge din kommune om hjælp til sygebehandling i særlige tilfælde efter lov om aktiv socialpolitik. Det er en forudsætning, at behandlingen bliver vurderet som helt nødvendig for dig. Kommunen laver desuden en såkaldt trangsvurdering, hvor de medtager dine mest nødvendige udgifter og dine indtægter. Derefter vurderer kommunen, om du kan betale selv. Du kan således godt komme ud for, at du har nogle udgifter, som kommunen ikke finder nødvendige og derfor ikke tager med i trangsvurderingen. Spørg i din kommune.

Luk menu