Fysioterapi og træning
Klinikkens træningstilbud
Fysioterapi og træning
Klinikken tilbyder flere forskellige holdtilbud under fysioterapeutisk supervision individuelt tilpasset netop dit behov.
Hvorfor er fysisk aktivitet vigtigt?
Du bør være fysisk aktiv mindst en halv time hver dag. Det er dog ikke så vigtigt, hvilken form for fysisk aktivitet, du udfører.
Find derfor frem til en form for fysisk aktivitet, som kan indpasses i netop din hverdag, og som du har lyst til. På den måde er der større chance for, at du fremadrettet bliver ved med at være fysisk aktiv.
Det er vigtigt at huske, at al fysisk aktivitet er gavnligt – også selvom du ikke når en halv time hver dag.
Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, hvor du bruger din krop og muskler. Strukturerede former for fysisk aktivitet kan være kredsløbstræning (for eksempel cykling, løb, svømning) der forbedrer konditionen eller forskellige former for styrketræning som øger muskelstyrken.
Fysisk aktivitet gennem fysioterapi og træning
Mindst to gange om ugen (mindst 20 minutter pr. gang) bør den fysiske aktivitet du dyrker være med høj intensitet. På den måde vedligeholder og forbedrer du din kondition, muskel- og knoglestyrke. Det vil sige, at du skal være så forpustet, at du har vanskeligt ved at føre en samtale imens.
Det kan være svært at gøre, hvis man ikke har været så fysisk aktiv eller trænet igennem længere tid – måske pga. af et sygdomsforløb, skade eller operation.
Her er det vigtigt med den rette rådgivning, støtte og supervision som en fysioterapeut kan give dig, så det fremadrettede forløb bliver så optimalt som muligt og du undgår tilbagefald.
Det er generelt mere farligt at være fysisk inaktiv end at være fysisk aktiv. Dog skal du være opmærksom på de eventuelle faresignaler, du får fra din krop. Sørg for at holde de pauser, din krop har brug for, så den kan blive klar igen.
Det er normalt at blive træt og øm i kroppens muskler, under og efter fysisk aktivitet. Dette gælder især, hvis du laver uvante aktiviteter eller bruger musklerne anderledes, end de er vant til. Det er også normalt at blive øm i musklerne, hvis man ikke har været fysisk aktiv i en længere periode.
Individuelt tilpasset
Træningen på klinikken er individuelt tilpasset til den enkelte deltager dvs. der tages hensyn til den enkeltes funktionsniveau og dagsform.
Det gælder både om træningen er som et individuelt superviseret forløb eller via et at holdtilbuddene klinikken tilbyder.
Der progredieres løbende i træningen i takt med funktionsniveauet forbedres.
Målrettet dit behov
For at kunne målrettet dit behov og individuelt tilpasse træningen skal du vurderes af en fysioterapeut forud for deltagelse på hold.
Fysioterapeuten undersøger og vurderer netop dit behov for træning og hjælper med at finde det rigtige holdtilbud til dig.
Det er muligt at deltage i forskellige holdtilbud, hvis det skønnes relevant.
Træning for alle
Klinikken tilbyder en masse forskellige holdtræning, så kontakt os om mulighederne for et træningstilbud der passer dine behov.
Stærk hverdag
Vi giver dig muligheden for at øge din styrke, stabilitet, balance og udholdenhed gennem træning til gavn i din hverdag.
Øget sundhed
Træning og fysisk aktivitet forbedrer din sundhed, giver velvære og kan forebygge eller mindske smerter i muskler og led.

Mindre træningshold
Der trænes i mindre hold som oftest med 5-6 deltagere. Dette giver bedre mulighed for individuel tilpasning.
Forebyg livsstilssygdomme
Fysisk aktivitet er med til at forebygge livsstilssygdomme og en effektiv behandling mod mange kroniske sygdomme.
Øget livskvalitet
Træning og fysisk aktivitet kan øge din livskvalitet samt energiforbruget og forhindrer øgning af vægten.
Holdtilbud
Klinikkens forskellige hold
Herunder finder du beskrivelser af mange af de træningstilbud klinikken tilbyder.
Holdtiderne ligger fra mandag til fredag og der kommer løbende nye holdtilbud.
GLA:D knæ/hofte
Gennem forløbet vil du opleve færre smerter og gener fra dine led, øget styrke og overskud i hverdagen.
Du vil lære at håndtere og tackle dine smerter og få viden i forhold til hvordan du kan holde dine led og muskler sunde.
GLA:D træning har eksisteret i flere år nu, og har vist fremragende resultater. Det er dobbelt så effektivt som smertestillende medicin, og mange kan helt undgå eller udsætte en operation ved at efterleve det som du lærer på GLA:D forløbet.
Ryghold
Uanset om du er opereret, har diskusprolaps, langvarige rygproblemer eller bare gerne vil forebygge rygsmerter, vil vi kunne finde et hold som passer dit behov.
Formålet med træningen er at mindske dine rygsmerter, styrke dine rygmuskler, gøre din ryg mere smidig og udholdende så ryggen ikke bliver træt, stiv og øm op ad dagen.
Et vigtigt element i din rygtræning er at gøre dig klogere på din ryg, tage hånd om dine bekymringer for hvad ryggen kan holde til og dermed gøre dig mere tryg ved at bruge din ryg i hverdagen.
Fysiopilates
Du vil lære at bevæge dig mere hensigtsmæssigt og let, hvilket vil mindske belastningerne på dine led, muskler og knogler. Der vil være et stort fokus på din vejrtrækning for at mindske fysisk og mentalt stress.
Vi vil tilpasse din træning til dit behov og dine begrænsninger, og derfor vil fysioterapeuten undersøge dig inden du starter på holdet.
Parkinsonhold
Det er vigtigt at bevæge sig dagligt og træne 2-3 gange om ugen, da sygdommen vil gøre det svære at bevæge sig.
Det betyder at du er i større risiko, som følge af den fysisk inaktivitet, at oplever følgevirkning som træthed, sukkersyge, knogleskørhed, hjerte- og karsygdomme.
Regelmæssig træning vil forbedre din gang og holdning, samt gøre det nemmere at klare forskellige hverdagsaktiviteter som at rejse sig fra stol, vende sig i sengen og gå ture.
Knæhold
Uanset om du er tidligere opereret, ny opereret, er kommet til skade, har overbelastet knæet eller haft langvarige problemer vil vi kunne finde et hold som passer dit behov.
Formålet med træningen er at mindske dine knæsmerter, styrke dine muskler omkring såvel knæet som hofte og ankel, øge din udholdenhed og stabilitet/balance så du kan fungere optimalt i din hverdag.
Et vigtigt element i din knætræning er at gøre dig klogere på dine knæ, tage hånd om dine bekymringer for hvad knæene kan holde til og dermed gøre dig mere tryg i hverdagen.
Stærk i hverdagen
Træningen tager bl.a. udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse af fald, og arbejde med at gøre holddeltagerne mere sikre i funktioner og give dem redskaberne til bl.a. at komme op og ned fra gulv hvis at et fald skulle forekomme.
Nakke og skulder
Holdene henvender sig til alle med smerter i nakke og skulder, uanset om det skyldes, en skade, trafikulykke, operation eller almindelige hverdagsbelastninger.
Formålet med træningen er at mindske dine nakkesmerter og skuldersmerter, styrke dine muskler, gøre din nakke og skulder mere smidig så hverdagsaktiviteter som påklædning, kontorarbejde og hjemmelige opgaver samt ligge på skulderen bliver nemmere.
Et vigtigt element i din træning er at gøre dig klogere på din nakke og skulder, tage hånd om dine bekymringer for hvad de kan holde til og dermed gøre dig mere tryg ved at bruge din krop i hverdagen.
Osteoporosehold
I træningen trænes der klassisk af 3x10 gentagelser og der gøres brug af alt fra bolde, elastikker og løse vægte.
Der lægges derudover vægt på let plyometrisk træning for at styrke det aksiale skelet gennem kompression, dette kunne fx være små hop på en måtte.
Individuelt tilpasset træning
Træningen er individuelt tilpasset i forhold til deltagernes funktionsniveau og aktuelle dagsform.
Træningen tilrettelægges med udgangspunkt i de nationale kliniske retningslinjer for forebyggelse af fald og generelle smerter i bevægeapparatet, hvor behovet differentiere fra patient til patient.
Vi vil tilpasse din træning til dit behov og dine begrænsninger og derfor vil fysioterapeuten undersøge dig inden du starter på holdet.
Efterfødselshold
Graviditet, og ikke mindst fødsel kan være en hård belastning for kroppen.
Træningen vil hjælpe dig med at genvinde styrken og lindre eventuelle gener opstået i forbindelse med graviditeten og fødslen samt forberede kroppen på den fysiske belastning, der følger med det nye familiemedlem.
Mange løft, der efterhånden bliver tungere og tungere samt amning kan give spændinger i ryggen, nakken og skuldrene.
Seniorhold
Hvis du gerne vil forbedre dit overskud i hverdagen, føle dig mere sikker på benene og modvirke stive led, så er dette hold noget for dig.
Træningen vil blive tilpasset dit funktionsniveau og have fokus på de dele af kroppen som generer dig i hverdagen.
Sclerose/Apoplexi
Træningen har til formål at øge styrke i dine arme og ben, hvilke kan medføre bedre gangfunktion og øget overskud i hverdagen.
Særligt din balanceevne er i fokus i træningen, da mange er bange for at falde efter fx en blodprop i hjernen.
Forskning og erfaring viser at fysisk aktivitet og træning, vil mindske risikoen for at falde samt mindske sandsynligheden for en ny blodprop.
Vi gør meget ud af at skabe et godt sammenhold på holdet, og mange vil opleve bedre humør af at træne og grine sammen med andre i samme situation.
Løbehold
Træningen består af en opvarmning af ankler, knæ, hofter og ryg samt til introduktion til en løbestil, som er skånsom for dine led. Løbet er delt op i intervaller af gang og løb, og passer til de fleste niveauer.
Holdet afsluttes med en nedvarmning og en mulighed for opsamling på deltagernes oplevelse af løbeturen. Der tages forbehold for ankelskader, skinnebenssmerter, knæskader, hoftesmerter og rygsmerter samt forskellige typer af genoptræning efter operation.