Formthotics såler

Indlægssåler

Hvad er en Formthotics sål?

Formthotics såler er indlægssåler udviklet af specialister inden for sportsmedicin og kan fås til alle typer sko fx til sport, arbejde, løb, vandresko m.v.

Sålerne er lavet af en type skum der varmeformes ved relativt lave temperaturer og samtidig bevares den støbte form ved brug. Skummet er desuden et meget effektivt stødabsorberende materiale. Materialets lukkede cellestruktur betyder, at det er vand- og bakterieafvisende.

Hvordan virker sålen?

Formthotics såler er en individuelt tilrettet indlægssål som passer netop til din fod og giver optimal balance og kontrol.

Fysioterapeuten laver en grundig undersøgelse og test af din fod, hvorefter sålen ved opvarmning tilpasses din fod.

Formthotics såler benyttes til forebyggelse af skader, for at fremme præstationen og øge komforten ved bl.a. at kontrollere overpronation, give god svangstøtte og stødabsorbering samt reducere træthed, ømhed og smerter i såvel hofte og ryg som knæ, skinneben, akillessene, hæl og fødder.

Det er et unikt produkt til afhjælpning af smerter i knæ, hæl og skinneben og nedsunken forfod.

Såler

Generel information

Sålerne ligger under ydelser udenfor sygesikringen og det er derfor ikke nødvendigt med en henvisning fra egen læge. Ved bestilling af tid bedes du informere om skostørrelse og det er vigtigt du medbringer de sko du ønsker sålerne tilpasset med til konsultationen.
Der afsættes ca 45-60 minutter til en førstegangskonsultation.
Vurderes det ikke relevant med denne type sål koster konsultationen 399,-.

Konsultation

En konsultation består i en fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering af fødderne samt støbning og tilpasning af 1 par såler.
En første konsultation koster 399,- og sålen tillægges denne pris.
Det er muligt at købe ekstra såler ved første konsultation eller ved opfølgende konsultationer.

Opfølgning

I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt med en opfølgende kontrol og tilretning, men det er muligt der er behov for dette efter ca. 14 dage. Her skal medregnes en separat ydelse i form af 299 kr.